Mus og Mænd: En tidløs tragedie om venskab og ensomhed

John Steinbecks mesterværk, "Mus og Mænd", er en kort, men gribende fortælling, der blev udgivet i 1937. Handlingen udspiller sig i Californien under den store depression og fungerer som en skarp og uforglemmelig kommentar til den amerikanske drøm og berører temaer som ensomhed og venskab. Bogens temaer er præcis lige så relevante i dag, som de var for 88 år siden.

Historien følger det umage par George Milton og Lennie Small, der som omvandrende landarbejdere konstant søger arbejde. George er den lille og skarpe, der pligtopfyldende udviser omsorg for – og bærer ansvaret for den store og stærke, men mentalt handicappede Lennie. Det, der holder dem i gang, er deres fælles drøm om at spare penge op, så de kan købe et lille stykke jord og leve i fred. 

"Vi skal leve af jordens fedme. Vi skal have kaniner, Lennie. Og vi skal leve så lykkeligt."
— George til Lennie

Denne drøm er deres utopiske tilflugtssted fra en hård og brutal virkelighed.

Steinbeck tegner også et levende portræt af en række ulykkelige karakterer på ranchen, hvor George og Lennie finder arbejde. Bl.a. har Curly, der er søn af ranchejeren, mindreværdskomplekser og han er hidsig og jaloux; Candy er gammel og lemlæstet og frygter at blive kasseret; Crooks er den sorte staldknægt, der er isoleret på grund af sin hudfarve; Curleys kone søger desperat efter det nærvær (og en dybere relation?) som Curly ikke kan give hende. Hun er den eneste kvinde på ranchen – og alle mændene tænker, at det vil ende tragisk. Alle er de dybt ensomme og søger, ligesom George og Lennie, efter en eller anden form for menneskelig forbindelse.

"Mænd som os, der arbejder på ranches, er de ensomste i verden. De har ingen familie. De har ingen steder. De kommer til en ranch og arbejder, og så går de. Og de har ikke en skid at se frem til."
— George

Steinbecks sprog er råt, direkte og fyldt med autentisk 1930'er-dialekt. Romanen er skrevet med en stram, næsten teater-lignende struktur, og man sidder med en fornemmelse af at den kompakte handling leder frem til noget uundgåeligt. Fra første side bygger forfatteren spændingen op, især gennem Lennie, som undervurderer egen størrelse og styrke og elsker bløde, skrøbelige ting. Man aner hurtigt, at drømmen om gården er skrøbelig som et fugleæg i Lennies store hænder.

Venskabet mellem George og Lennie er en smuk ting i den ensomme verden af landarbejdere, men Steinbeck understreger, at denne forbindelse også medfører en forpligtelse og en byrde. Klimakset er hjerteskærende og rejser et dybt moralsk spørgsmål om barmhjertighed. Hvis man lever i en hård og brutal verden, er den største venlighed så måske at forhindre yderligere lidelse?

"De bedst udtænkte planer af mus og mænd går ofte skævt."
— Inspireret af Robert Burns' digt "To a Mouse", som har givet bogen sin titel.

Har du også lyst til at blive Ugens Anmelder, så skriv til bibliotekerne@vordingborg.dk