Elif Shafak har med "De forsvundne træers ø" skrevet en både rørende og original roman, der bevæger sig elegant mellem nutidens London og det konfliktfyldte Cypern i 1970’erne. 

Det er en fortælling om kærlighed på tværs af skel, om tab og tavshed, identitet og arv. 

I centrum står Kostas og Defne – han er kristen græker, hun muslimsk tyrker – to unge elskende, hvis forhold må holdes skjult i en verden præget af politisk og religiøs splittelse. 

Deres kærlighed overlever krig og adskillelse, men også dybe sår og hemmeligheder, som bliver båret videre til næste generation. 

Vi møder deres datter, Ada, som 16-årig i London, fanget i en følelsesmæssig krise og afskåret fra sin cypriotiske arv. Først da hendes moster uventet kommer på besøg fra Cypern, begynder sløret over familiens fortid at løfte sig.

Det mest iøjnefaldende ved romanen – og måske det mest rørende – er, at en del af historien bliver fortalt af et figentræ. Træet står som symbol på hukommelse, overlevelse og fællesskab. 

Det bliver et vidne til både kærlighed og krig, og dets stemme tilføjer romanen et poetisk, næsten mytisk lag, der hæver fortællingen ud over det realistiske. 

Shafaks sprog er sanseligt og billedrigt, og hendes engagement i natur, identitet og minoriteters stemmer skinner tydeligt igennem. 

"De forsvundne træers ø" er en smuk og tankevækkende roman, der minder os om, hvordan historien – både den store og den personlige – altid lever videre i os. En bog, der opfordrer til refleksion og eftertanke, og som fortjener at blive læst langsomt og med hjertet åbent.

Har du også lyst til at blive Ugens Anmelder, så skriv til bibliotekerne@vordingborg.dk