Anmeldelse af ”Dødsbo” skrevet af Inger Smærup Sørensen.

Jeg elsker romaner om ”skæve” eksistenser, som er smukt skrevet og med en underspillet humor.

Har du det ligesom mig, så skal du læse denne lille, fine roman!

Bogens navnløse fortæller er en desillusioneret kvinde, der har vendt ryggen til sit hidtidige liv.  

Hun har sagt sin stilling op i ”Styrelsen”, solgt sin lejlighed og skilt sig af med de fleste af sine ejendele. 

Hun har i stedet købt et dødsbo ubeset, hvor en kvinde ved navn Elly har boet hele sit liv. 

Huset står med alle den tidligere ejers møbler, komplet spisestel og klædeskabet fyldt med tøj.  Uden at flytte så meget som en ørentvist glider hun ned i den forrige ejers seng, tøj og nøjsomme livsstil.

Den selvvalgte isolation brydes dog af nogle meget insisterende naboer, der trækker vores hovedperson ud i verden igen og ind i det lokale fællesskab.

Der er en tone af undergang i denne politiske roman om et system (Styrelsen) og en natur i forfald. Hovedpersonen bekymrer sig om klimaets krise og ønsker at leve i pagt med naturen og budskabet er helt klart, at vi skal passe på vores klode.

Inger Smærup Sørensen er kunsthistoriker og dette er hendes debutroman.

Har du også lyst til at blive Ugens Anmelder, så skriv til bibliotekerne@vordingborg.dk