Anmeldelse af bogen ”Grundtvig som politiker” af Claus Bjørn. Udgivet af Thorkild C. Lyby. Forlaget Anis 2007.

N. F. S. Grundtvig (1783 - 1872) er nok mest kendt som teolog, salmedigter og højskolemand; men han var f.eks. også politiker. Denne side af Grundtvigs liv og tanker er kun yderst sjældent blevet belyst – måske fordi han ikke tilsluttede sig nogen af datidens politiske partier og fløje, og derfor blev hans fremførte synspunkter for det meste nedstemt i Folketinget.

Med sin bog, ”Grundtvig som politiker”, kaster Claus Bjørn lys over denne lidt ukendte side af Grundtvig ved både at føre os ind i datidens politiske situation og ved i sidste del af sin bog at bringe flere af Grundtvigs betydningsfulde politiske taler, så vi nu om dage selv kan læse dem og danne vore egne meninger om Grundtvigs holdninger.

Grundtvig blev født i enevældens tid; men de politiske strømninger i 1830’erne og 1840’erne gik i retning af større indflydelse fra en bredere kreds, og da det trak op til opstand i mange europæiske lande med krav om demokrati – også i Danmark – så ophævede Danmarks nyudnævnte konge, Frederik VII, enevælden, og der skulle derfor dannes en grundlovsgivende forsamling.

I bogen fortælles indgående om, hvordan Grundtvig i 1848 lod sig opstille i Præstø-kredsen til denne grundlovs­givende forsamling og blev valgt, for, som han mente, med sit folkelige og kulturelle engagement kunne han yde et væsentligt bidrag til at føre det danske folk ind i et nyt demokratisk land.

På samme tid var Grundtvig stærkt optaget af at udgive ugebladet ”Danskeren”. Dette ugeblad virkede som et talerør for Grundtvigs tanker om politiske forhold. Ikke mindst den aktuelle konflikt mellem Danmark og hertugdømmerne Slesvig-Holsten var Grundtvig stærkt optaget af i de år, så mange af bladet artikler handlede om dette emne, hvilket også fremgår af Claus Bjørns bog. F.eks. gik Grundtvig stærkt imod almindelig værnepligt, hvilket stort set ellers alle andre af datidens politikere gik ind for. Derimod talte han glødende for, at man som ”Dannemand” naturligt og frivilligt ville forsvare sit land og landsmænd/-kvinder. 

Denne problemstilling er i disse dage igen aktuel med Ruslands invasion af og krig mod Ukraine! 

Af og til blev andre politiske emner berørt, bl.a. emner, der havde et social-politisk sigte, f.eks. artiklen om ”Herremænd og Bønder” fra 1849, og som også bringes i bogen, ”Grundtvig som politiker”, hvor Grundtvig understreger, at jorden ikke tilhører nogen enkeltperson, for, som han skriver ”thi ethvert Folk er sit Fædernelands Grund-Eier (paa pluddervælskt ”Suveræn“) og kan aldrig retmæssig ved nogen Lov tabe sin Eiendoms-Ret, saa det er kun Nytten og Brugen af Jorden, der retmæssig kan fordeles ved Lands-Loven og blive Gienstand for Kiøb og Salg, og disse Ting bør da ordnes ved Love, som har fælles Bedste for Øie”. 

Som teolog vidste Grundtvig, at der flere steder i Bibelen tales kraftigt imod anbringelse af penge i jorden, fordi det medfører social uretfærdighed og personlig ufrihed, blandt andet i 3. Mosebog kapitel 25, vers 23 samt i profeten Ezekiels Bog kap. 40-48, hvor der især i profetbogens sidste fire kapitler findes udkast til en fremtidig fordeling af landets jord og ressourcer, så hver eneste af landets borgere fik sin jordlod, og derfor kæmpede Grundtvig så hårdt for at få al form for pengeanbringelse i jorden fjernet. Jordens værdi skulle tilfalde alle landets borgere … som en form for social hjælp. Gud havde givet jorden og naturressourcerne for at alle skulle have sin andel til at leve på og leve af!

I artiklen ”Herremænd og Bønder” anes også Grundtvigs kristne syn på dét at være menneske. Han anså ethvert menneske for at være en selvstændig person, som hverken tilhørte staten, samfundet eller nogen anden; men som alene var ansvarlig over for Gud. Derfor bekæmpede Grundtvig for eksempel enhver tendens i datidens lovgivning, som gik ud på at ville række en økonomiske hjælpende hånd til trængende. 

Umiddelbart kan en sådan lovgivning ellers synes at være næstekærlig; men Grundtvig mente, at den i sidste ende ville være det modsatte. Den ville medføre ufrihed, fordi den enkelte kom til at blive afhængig af vedblivende velfærdsydelser. Igennem sine historiske studier havde Grundtvig desuden lært, at den, der har pengene og gerne vil hjælpe, ikke kan lade være med at blande sig i, hvordan støtten så anvendes, og også fremover vil bestemme, hvordan modtageren for eksempel skal tro, tænke og måde at leve på. 

Dette synspunkt er også særdeles aktuelt nu om dage. Jeg minder om, hvordan det f.eks. lyder: ”Samfundet har ikke råd til, at du ryger!”, og at ”Det er en klimabelastning, at du spiser kød”.

For Grundtvig består den personlige frihed i hævdelsen af den moralske ejendomsret til sin egen person, og hvad man med sine evner kan frembringe, med den begrænsning, at man ikke krænker andres tilsvarende moralske ejendomsret, samt at man har ret til det fulde udbytte af sit arbejde. Samfundsmæssigt skulle man altså være sin egen herre!

Disse tanker er også særdeles aktuelle nu om dage, hvor samfundet er ved at dele sig i to grupper. Dem, der ejer jord og fast ejendom, og de besiddelsesløse og lejerne.

Men Grundtvigs tanker fører social retfærdighed med sig, for det betyder, at alt, der ikke er personer, og hvad man selv har frembragt ved egen arbejdskraft, er der ingen, der har moralsk ret til, hvilket bl.a. så kommer til at gælde for naturværdierne: Jorden, luften og vandet.

På Grundtvigs tid var kapitalejer og jordejer oftest samme person (f.eks. herremændene), hvilket medførte, at når et arbejdsprodukt blev delt mellem kapitalejeren, jordejeren og arbejderen, så fik den person, der ejede jorden, altså to tredjedele af et arbejdsprodukt. Når en kapitalejer så kun kunne havde skøde på jorden, men ikke havde ret til at inddrive jordens værdi (f.eks. ved udlejning) til sig selv, for nu skulle jordværdien tilfalde samfundets medlemmer, så blev kapitalejer og arbejder stillet lige, når et arbejdsprodukt skulle deles. En stor fordel for arbejderen/de jordløse i forhold til tidligere tankegang! – og vil også være det nu om dage!!

Som den indsigtsrige historiker Grundtvig også er, var han fuldt ud klar over, at fra hedenold af har der i Danmark hersket den opfattelse, at ingen person måtte tjene på jorden; ingen skulle inddrive jordens værdi til sig selv. Derfor har der f.eks. været opkrævet hartkornskat, hvilket er en opkræv­­nings­form af jordens værdi, så denne ikke tilfaldt den enkelte jordejer, men blev til gavn for hele fællesskabet – også for de kommende generationer! 

Derfor holdt Grundtvig fast i denne tanke, og den dag i dag er denne forståelse af, hvad der er ret og retfærdighed i forhold til jorden og jordens ressourcer fastholdt i dét, der forstås ved glosen ”grundskyld” – altså at indehaveren af et skøde til et område skylder samfundets øvrige medlemmer erstatning for at have lov til at være på og virke på et grundstykke. 

Tænk, hvis dette synspunkt blev gennemført i dagens Danmark, hvor ville det betyde et mægtigt økonomisk løft for nutidens ”jordløse”! For det er da i dag helt horribelt, at ejere af fast jord og ejendom ved salg kan få mere end 60.000 kr. pr. kvadratmeter for en bolig i Københavnsområdet. Ja, flere, der har solgt et hus, har fortalt, at de har tjent mere ved i sin tid at have købt grunden, end de har tjent ved almindeligt arbejde!

Kan man som et anstændigt menneske blive ved med at se bort fra den uretfærdighed, der begås, når de store grundværdier, som alle landets borgere hele tiden er med til at skabe, fordi samfundet jo hele tiden udvikler sig, ikke inddrages, så alle får deres retmæssige del af den, og som nu er ved at opdele vort lands borgere i ”ejere” og ”lejere”? 

Læs Claus Bjørns bog ”Grundtvig som politiker”, for den indeholder virkelig meget stof til eftertanke – og ikke kun vedrørende forholdene på Grundtvigs tid, men sandelig også nutidens politiske forhold!

Artiklen der refereres til:

”HERREMÆND OG BØNDER I DANMARK”.

Bragt i ”Danskeren. Et ugeblad. 2. Aargang. Løverdagen d. 1. September. Nr. 34”. (S. 529-541)

Har du også lyst til at blive Ugens Anmelder, så skriv til bibliotekerne@vordingborg.dk