Ugens anmelder

Ugens anmelder er Mette Storm

Af Redaktionen

Ugens anmelder

Mette anmelder 'Post Mortem'

Mette er bibliotekar og træffes oftest på Vordingborg Bibliotek, ligesom hun har sin gang på biblioteket på Vordingborg Gymnasium & HF. 
Mette læser ikke så mange krimier mere, men der er  til gengæld ofte historisk faglitteratur på natbordet

""

Jeg har valgt at genlæse og anmelde en roman, som jeg læste for en del år siden. 
Den amerikanske forfatter Patricia Cornwells ”Post Mortem”, der i sin tid motiverede mig til at læse de grummeste historier i litteraturens verden – nemlig krimierne.

Det var dengang i 90’erne, hvor det ikke var rigtig ”fint” at læse krimi, men det afholdt mig ikke fra at følge en opfordring fra en veninde, om at læse denne nye forfatters første værk om retsmedicineren Kay Scarpetta.

Jeg var fanget med det samme igen; for det første var plottet spændende. En kvindelig heltinde, der står distancen i en mandsdomineret og hårdkogt verden.

Vi er med på gerningsstederne, i obduktionslokalet og i selve opklaringen. Men vi er også med i hovedpersonens privatliv, vi får indblik i Scarpettas sårbarhed og hendes komplicerede forhold til mor og søster – altså al familieballaden, som enhver nordisk krimi med respekt for sig selv, også har fokus på i dag.

Persongalleriet består af niecen Lucy, der er et vaskeægte IT-geni. Den brovtende og mavesure strømer, Pete Marino, som Scarpetta er prakket på, og dertil den altid ordentlige FBI-agent Wesley.

Romanen starter lige på og hårdt med efterforskning på gerningsstedet, hvor en ung kvindelig læge er blevet voldtaget og myrdet. Udover et grufuldt gerningssted, er der efterladt en sødlig lugt og en mystisk væske. Det er 4. mord begået med samme fremgangsmåde - en seriemorder er løs.

Og så går det ellers i gang!

Da jeg for mange år siden gik i gang med serien, anede jeg ikke, at der ville komme 28 bøger mere (mange er ikke oversat til dansk). 
Men jeg var dengang fuldstændig fanget af universet og fulgte troligt med hver gang, der kom en ny i serien. Til sidst nok mest fordi jeg ville have en slags afslutning. For jeg må tilstå at serien stille og roligt tabte pusten efterhånden som antallet af udgivelser steg. 

Tidens tand har gjort en smule ondt, men det har altså sin charme at blive mindet om floppydisk, fastnettelefoni og dén slags. Også indenfor retsmedicinsk fornemmer man, at der er sket en udvikling, siden den oprindelige roman blev udgivet i 1990. 
Og gruen holder stadig endnu, selvom jeg måske ikke blev ligeså imponeret ved denne genlæsning

I øjeblikket er der en filmatisering(endelig) på vej med Nicole Kidman i hovedrollen som Kay Scarpetta, og den altid fantastiske Jamie Lee Curtis i rollen som hendes søster, den er "man" jo nødt til at se, hvis "man" ellers tør… 

Har du også lyst til at blive Ugens Anmelder, så skriv til bibliotekerne@vordingborg.dk