I april 1945 sætter Dagmar sig ind i en af Folke Bernadottes hvide busser.
På vej ned for at hente tusindvis af danske fanger hjem fra Neuengamme.
Især håber hun på at kunne finde sin mand Poul blandt fangerne i kz-lejren, hvor han blev deporteret til for et år siden.

Dagmar er sidst i 20’erne og næsten færdig med uddannelsen som sygeplejerske, mor til to små døtre, som hun efterlader hjemme – og så er hun et stærkt og modigt menneske, måske grundet en hård opvækst, måske af navnesammenfaldet med det fine kors mange mennesker bærer om halsen, men helt sikkert på grund af mødet med sin mand Poul.

Buschaufføren Ernst, med pomadehåret og en lidt grov attitude, bliver Dagmars rejsemakker nede gennem det tyske ragnarok. Men som turen skrider frem viser det sig, at Ernst ikke er nogen dårlig makker her midt i resterne af Det Tredje Riges nød og elendighed.

Turen er kort, ”Tre dage i april” er bogens titel, og den beskriver i realtime, hvordan bus 474 bumler afsted med skrækkelige oplevelser undervejs. Mennesker bliver skudt, busserne bliver bombet og mennesker mødes og må skilles igen.

Det er en tragisk, stærk og rørende historie …også i tiden efter bus 474 er parkeret.

Ernst buschaufføren – hvem er han, Dagmar, der i 1946 består eksamen på Sankt Josephs og kan nu kalde sig sygeplejerske, er hun stadig den hjemmegående Fru. Valgreen og Familien Valgreen – børnene og Poul – kan man lære at leve igen, uanset hvor hård verden har været ved en?

Læs løs!
 

Har du også lyst til at blive Ugens Anmelder, så skriv til bibliotekerne@vordingborg.dk