Advarsel! Denne bog er helt umulig at lægge fra sig, når du først er i gang. 

Jeg var meget spændt på Anne-Marie Vedsø Olesens serie Vølvens Vej, da den første bog udkom tilbage i 2021, men af forskellige årsager kom jeg ikke rigtig i gang med den. Men hold nu op, hvor er jeg glad for at have taget mig sammen til at give den en ordentlig chance, for sikke da en mesterlig fortælling.

”Jeg husker jætter,/født i oldtid,/de fostred mig,/ i fjerne tider.” – Vølvens spådom.

Med Vølvens Vej fletter Anne-Marie Vedsø Olesen på fornemste vis folkemyter og historiefortælling sammen og med udgangspunkt i vølvens spådom, får vi serveret en utrolig stærk genfortolkning af den nordiske mytologi.

Anne-Marie Vedsø Olesen har leget utrolig meget med de lokale stednavne omkring sit hjem i Stevns. Fortællingen foregår i landet Sialand, hvor Snehild fødes under en kraftfuld snestorm. Det er en hård fødsel som den lægekyndige mor Asdis skal igennem, men hun får hjælp fra uventede kanter, da jættekvinden Hyrrokiin dukker op og hjælper Snehild til verden. 

Snehild vokser op i kongsbyen Himlinge, hvor hun får et tæt forhold til kongens to sønner Roald og Aslak. Når hun ikke er med mor Asdis i skoven for at lære om de forskellige svampe og urters giftige og helbredende egenskaber, deltager hun i kamptræning med kongesønnerne, og ad denne vej får adgang til byens inderste magtcentrum. 

Efterhånden som Snehild bliver teenager, plages hun af mystiske syner om gudernes verden, visioner om kongebrødre som slås om tronen og verdens undergang. 

Det er en utrolig mesterlig måde Anne-Marie Vedsø Olesen beskriver disse syner. Sproget skifter fra at være langsommeligt, velkendt og skrevet med en alvidende 3. persons fortæller til at blive mere fragmenteret, diffust og nærmest jazzet i sin sætningsopbygning, når Snehild får sine syner, og fortælleren skifter til 1.personsperspektiv - man kan næsten selv mærke jorden forsvinde under fødderne.

Synerne er ukontrollerbare og kommer gerne i upraktiske situationer, som under kamptræningen med kongesønnerne, og det gør Snehild bange, mest fordi hun ikke ved, hvad hun ser og hvorfor. Da det kommer byens ypperstepræstinde, Ragnfrid for næse, at Snehild har en tættere forbindelse med guderne og det magiske, end Ragnfrid selv, må hun skaffes af vejen. Snehild må flygte, og opsøger jættekvinden Hyrrokiin for at lære at tøjle sine vølve-evner. 

På overfladen ligner det en klassisk fortælling, vi har hørt 1000 gange før, men når man dykker ned i teksten, udfoldes sprogets poetiske dynamik og gør oplevelsen helt uforglemmelig. 

Som vølve og kvinde har Snehild adgang til kræfter og erkendelser som gør hende til en truende figur i et patriarkalsk samfund. Hun må selv forhandle sin plads i verden – med blod, krop og vilje. 

De øvrige karakterer – både guder, jætter, konger og kvinder – er ligeledes levende og komplicerede; de handler ud fra begær, frygt og kærlighed, og det er med til at skabe et enormt stærkt forhold til alle bogens karakterer – som læser holder man næsten lige så meget med Ragnfrid som med Snehild, og det giver en utrolig intensitet når konfrontationerne opstår.

Anne-Marie Vedsø Olesen skriver med et enormt sprogligt overskud og loyalitet til den sproglig-historiske arv. Når man skaber en fortælling som skal foregå i jernalderen, kan man ikke bare anvende ord som ‘jaloux’ men må i stedet dykke ned i vores sproglige historie og hente guldkorn som ‘skinsyg’. Som læser er det ikke noget man umiddelbart ville tænke nærmere over, men det siger noget om, hvor alvorligt Anne-Marie Vedsø Olesen tager sin opgave som fortæller, og det er med til at opretholde illusionen om, at det vi får fortalt, rent faktisk er sket.

Vølvens vej er ikke en letlæst serie, men det er en rigt belønnende læseoplevelse for den, som tør træde ind i det mørke og kraftfulde univers. Det er fantasy forklædt som en historisk roman, som rummer kant og sprogkunst. 

Med Vølvens Vej har Anne-Marie Vedsø Olesen givet os en fornyet nordisk mytologi med feministisk kraft og poetisk tyngde. Serien er et stærkt bud på, hvordan lokal kulturarv, myte og moderne litteratur kan forenes i en kunstnerisk helhed, der både taler til krop og sjæl.

Og så er det jo en kæmpe bonus, at Anne-Marie Vedsø Olesen lægger vejen forbi Vordingborg Bibliotek d. 6. november. 

Har du også lyst til at blive Ugens Anmelder, så skriv til bibliotekerne@vordingborg.dk