Ugens anmelder er Sanne Tandrup
Af Redaktionen
Sanne anmelder "Olavs hus – Kors og kød bd. 1"
Sanne ville gerne læse mange flere bøger, men da hun jo også har et arbejde at passe, så må det jo begrænses en smule. Sanne er oftest at finde på det nye Præstø Bibliotek i Støberihallerne, hvor hun er med til at gøre det nye hus inspirerende og indbydende for alle
Kim Leine: Olavs hus – Kors og kød bd. 1
Jeg elsker at hade Kim Leine. Jeg kender nærmest ingen andre forfattere, der skriver om så forfærdelige ting, og som samtidig driver læserne(mig) til, at vende det ene blad efter det andet.
I forbindelse med et foredrag, som Bogforlagene afholdt i samarbejde med Gentofte Bibliotek, hørte jeg ham igen fortælle, både om sig selv, om sine bøger og jeg er stadig fan.
Kim Leine ved godt, at det er tunge emner han tager op i sine bøger, man bliver ked af, berørt over elendigheden og nogle gange gal, og det blev jeg også, mens jeg tygger mig igennem denne bog.
Til det før omtalte foredrag, fortalte Kim Leine, at hans mor, ved én hver bogudgivelse spørger ham, om han ikke snart kan skrive om noget smukt og dejligt.
Nu er jeg igennem 1. bind af det nyeste skud ”Olavs hus – kors og kød” og jeg kan sige til MOR, at den her er heller ikke smuk og dejlig.
Kim Leine siger: ”denne roman er en fantasi over min familie, som den levede, som den kan have levet, som den ikke levede, men kunne have levet, og som den var og ikke var, som jeg ville ønske, den havde været, og som jeg ville ønske, at den ikke havde været. Sandheden ligger gemt under en sten på bagsiden af en ukendt planet. Vi vil lede efter den, men vi ønsker ikke at finde den.«
Det hele begynder i Paris, hvor to franske kvinder i 1899 letter i en luftballon ved Eiffeltårnet. Det er en vild og farefuld færd, som ender i Norge, hvor kun den ene af de to kvindelige aeronauter fortsat holder fast i kurven.
På samme tid i Flatdalen, slås Margit med manden Ånund og Soen, det er svært at sig, hvem hun hader mest, den ondskabsfulde So eller den halvfordrukne mand. Men da der pludselig suser en luftballon hen over hovedet på hende, griber Margit slæbetovet til ballonen og forsøger at få den til at stoppe. Med hjælp fra flere tilløbende lykkedes det at redde den tilbageblevne Lucienne ned på jorden igen.
Det er mødet med Lucienne, der sætter skub i bondepigen Margit, og da der efterfølgende festes, lader Margit soen være so og manden være fordrukken, og smider sig selv ud i livet, mellem kvinder og forskellige mænd.
Margit liv bliver nu fyldt med lyst og nydelse, drømme og svigt, skuffelse og stor lidelse.
Margit er Kim Leines oldemor. Han gør hende til kød og blod, han lader hende svede, lugte og løbe rundt i lort i grisestien, så det render ned mellem bryster og baller. Man håber på en smule medgang – ligger bogen til side puster ud, og tager endnu et par sider. Måske er der noget med symbolikken, med den der gale so, der vælter hende i mudderet og så slæbetovet fra den lavtflyvende luftballon, der pludselig dukker op der i Telemarken i Norge.
Ja, Leine giver Oldemor Margit mod til at gå nye veje. Men lykkes det? - du kan følge op- og nedturene – altså hvis du kan bære det.
Har du også lyst til at blive Ugens Anmelder, så skriv til bibliotekerne@vordingborg.dk