Ugens anmelder

Ugens anmelder er Henning Schmidt

Af Redaktionen

""
Ugens anmelder

Henning anmelder "Klara og Solen

Henning er biblioteksleder på Vordingborg Bibliotekerne. Han har en stor interesse for kunstig intelligens og brugen af den. Er du også interesseret i kunstig intelligens, så holder Henning også foredrag om det på Vordingborg Bibliotekerne. Og allerede i aften d. 18. november kan du høre om "AI med måde – mellem begejstring og bekymring" kl. 19.00 på Vordingborg Bibliotek.

Hold øje med hjemmesiden, hvornår vi tilbyder det næste gang. 

Klara og solen – en stille fortælling om at elske uden at forstå

Kazuo Ishiguros "Klara og solen" er hans første roman, efter han i 2017 modtog Nobelprisen i litteratur - og "Klara og solen" er en stille og dybt bevægende fortælling, der er rørende og urovækkende på samme tid. 

Klara er en Kunstig Ven - en soldrevet robot, der sælges som selskab for børn og unge. Vi møder hende i butikken, hvor hun står i vinduet og iagttager livet på gaden, mens hun håber på at blive valgt. Det bliver hun af den 14-årige Josie, der er syg og ensom og bor med sin mor i et hus på landet. Josies nærmeste ven er nabodrengen Rick. Han er ikke "løftet" som Josie og de andre børn i hendes omgangskreds - og hvad det betyder, lader Ishiguro læseren opdage langsomt, gennem Klaras ufuldstændige forståelse. Da Josies helbred svækkes, sætter Klara alt ind på at redde hende.

Romanens største styrke er Klaras stemme. Hun er en skarp iagttager, men forstår verden på sin egen, begrænsede måde. Når indtrykkene bliver for mange, reduceres hendes synsindtryk - nogle gange til kasser og andre geometriske figurer - og hun aflæser ansigter uden altid at kunne tolke dem, og hun drager derfor logiske slutninger ud fra alt for få oplysninger. Beskrivelserne af Klaras begrænsninger er særdeles stærke. Som læser forstår man ofte mere end hun - og netop dét skaber bogens underliggende uro.

Det gjorde indtryk på mig, at Klara nærmest tilbeder solen. For en maskine, der lever af sollys, er solen kilden til alt liv og alt godt, og hun henvender sig til den som til en gud - med bønner, løfter og en barnlig, urokkelig tillid. Det er rørende og lidt hjerteskærende, fordi hendes tro er så logisk set fra hendes perspektiv og samtidig så naiv.

Lige så tankevækkende er det, at de voksne omkring Klara aldrig rigtig forestiller sig, hvad der foregår inde i hende. De bruger hende - og taler om hende og hen over hovedet på hende, men ingen tager hendes tankemønstre og naivitet alvorligt. 

Under overfladen handler bogen om ensomhed og kærlighed, og om hvorvidt der findes noget særligt i et menneske, som ikke kan kopieres. Den handler også om ulighed og om et samfund, hvor forældre tager store chancer for at give deres børn de bedste muligheder. Romanen udkom i 2021, men føles endnu mere aktuel i dag, hvor nogle taler med AI-chatbots, som om de var venner.

Er der forbehold? Tempoet er langsomt, og verdenen omkring Klara forbliver bevidst uskarp - vi ser kun det, hun ser. Læsere, der forventer klassisk science fiction med teknologiske vidundere og forklaringer, vil blive skuffede, men det er netop i det stille og usagte, at romanen får sin kraft.

"Klara og solen" er en lille mesterlig fortælling om omsorg, tro og menneskelighed - set gennem øjnene på en, der ikke selv er menneske. Den anbefales varmt, også til læsere, der normalt ikke læser science fiction.

Her, hvor jeg netop har læst romanen færdig, sidder jeg med den samme opfattelse, som priskomiteen brugte til at begrunde tildelingen af Nobelprisen med. De skrev at Ishiguros romaner udviser en særlig "følelsesmæssig kraft" og beskrev ham som en "meget original forfatter, der har udviklet sin helt egen æstetik". 

Det gør sig også gældende i "Klara og solen" - god læselyst.

Har du også lyst til at blive Ugens Anmelder, så skriv til bibliotekerne@vordingborg.dk