En Uforglemmelig Perle om Normalitetens Absurditeter

Sayaka Muratas internationale fænomen, "Døgnkioskmennesket", er en sjældent original og dybt fascinerende roman, der med rette har vundet både den prestigefyldte Akutagawa-pris og læserhjerter verden over. På overfladen er historien enkel: Vi følger Keiko Furukura, en 36-årig kvinde, der i 18 år har fundet sin plads – og sin lykke – som deltidsansat i en travl Tokyo-døgnkiosk, en "konbini". Men under denne simple præmis udfolder Murata en fortælling, der er lige så tankevækkende og samfundskritisk, som den er charmerende og underfundigt humoristisk.   

Romanens absolutte styrke er Keiko selv. Fra barnsben har hun kæmpet med at afkode sociale spilleregler og følelsesmæssige nuancer, hvilket har fået hende til at fremstå "anderledes". Hendes logiske, observerende og næsten robotagtige tilgang til verden – træk, der får mig og mange andre læsere til at tænke på autismespektret – gør hende til en outsider. Men i konbiniens forudsigelige univers, styret af manualer og rutiner, finder Keiko sin identitet og mening med livet, samt en styret interaktion med andre mennesker – f.eks. via den høflige velkomstfrase ”Irasshaimase!”.  Hun stræber efter at blive ét med butikken, imiterer kollegers adfærd for at passe ind, og bliver "mere døgnkiosk end menneske". Hendes dybe tilfredshed med dette liv udfordrer radikalt vores gængse forestillinger om ambition, succes og et meningsfuldt liv.   

Gennem Keikos øjne leverer Murata en skarp, men ofte hylende morsom, kritik af samfundets snævre normalitetsbegreb. Presset for at gifte sig, få børn og have et "rigtigt" job udstilles i al sin absurditet. Muratas stil er minimalistisk og præcis, og hendes tørre brug af humor får Keikos logiske, men socialt akavede, observationer til at ramme plet. Det er elegant social satire, der både får dig til at grine og tænke. Under den humoristiske overflade lurer dog også en subtil uro, der giver romanen en form for anspændt, særegen og dvælende atmosfære.   

"Døgnkioskmennesket" er en lille bog med stor gennemslagskraft. Den er original, velskrevet og byder på et uforglemmeligt portræt af en kvinde, der insisterer på at definere sin egen lykke. Det er en bog, der stiller flere spørgsmål, end den besvarer, og som inviterer til refleksion over vores egne liv og de normer, vi ofte tager for givet – selvom der er langt fra Japan til Danmark. En absolut perle, der fortjener en plads på enhver læseliste.

Har du også lyst til at blive Ugens Anmelder, så skriv til bibliotekerne@vordingborg.dk