foto af forfatter Jesper Clemmensen
Jesper Clemmensen fortæller om sin nye bog 'Afhopperne' på Møn Bibliotek 6/10 kl. 19

Om dette arrangement

Tid
19:00 - 21:00
Pris
75 kr.
Bibliotek
Target
For voksne
Foredrag & debat

Jesper Clemmensen - Afhopperne

06.10.20
Fortællingen om at gennemleve totalitære regimer, se det meste af sin familie blive udslettet og selv søge friheden med en hårrejsende flugt fra Prag og op gennem Østtyskland.

Søndag den 24. juli 1960 hoppede Jan Rocek sammen med sin kone, svigermor og to små drenge over rælingen på den østtyske færge "Seebad Ahlbeck" og ned i vandet i Gedser Havn, hvorfra de blev reddet i land. Dagen efter gjorde familiens gode venner dem kunststykket efter og sluttede årtiers undertrykkelse af to jødiske familier i Østeuropa. "Afhopperne" er den utrolige historie om at overleve nazisternes uhyrligheder i udryddelseslejren i Auschwitz, blive fanget på Jerntæppet i Prag og til sidst undslippe kommunismen via Danmark. Her kom de to familier kun i land, fordi heltemodige danskere forhindrede det østtyske mandsskab i at stoppe familiernes flugt. Senere kunne de immigrere til USA med hjælp fra den berømte danske videnskabsmand Niels Bohr, der kastede sig ind i deres sag. 

Hør Jesper Clemmensen fortælle om sin seneste bog "Afhopperne". Hans interviews med hovedpersonerne dengang - bl.a. Jan Rocek, der stadig lever - og et omfangsrigt arkivarbejde i Danmark, USA, Tyskland og flere østeuropæiske lande.

Jesper Clemmensen er journalist og forfatter.  Han er uddannet fra Danmarks Journalisthøjskole i 2003 og har siden tilrettelagt en lang række dokumentarprogrammer til både DR1, DR2 og TV2. Bogen ”Flugtrute Østersøen” udkom i efteråret 2012 og var hans debut som forfatter. Om bogen skrev en enig presse bl.a.: ”Fremragende”, ”gribende” og ”thrilleragtig og sensationel spændende”. I 2017 udkom "Skyggemand", der ligesom debutbogen også omhandler flugtforsøg i det tidligere DDR. Hans seneste bog "Afhopperne" udkom i marts 2020. 

Materialer