Gebyrer og betaling

Betaling af mellemværende (gebyrer mv.) foregår via Vordingborg kommunes betalingsløsning ’Mit Betalingsoverblik’.

Mit Betalingsoverblik

Har du spørgsmål?
Hvis du har spørgsmål til årsagen til fakturaen, skal du fortsat henvende dig på biblioteket.

Hvis du har spørgsmål til selve betalingen, skal du kontakte Opkrævningen i Vordingborg kommune. Tlf.: 5536 4182, mail: opkraevning@vordingborg.dk

Overskridelse af lånetiden Voksne Børn under 15 år
1-10 dage 20 kr. 10 kr.
11-20 dage 60 kr. 20 kr.
21-30 dage 120 kr. 40 kr.
Over 30 dage 230 kr. 100 kr.

Har du ikke afleveret dine materialer efter 30 dage, vil du på dag 31 få fremsendt en faktura på erstatning af dine materialer. 


Sådan betaler du:
Du kan se den samlede oversigt over dit mellemværende med Vordingborg Bibliotekerne under ’Min konto’ på bibliotekets hjemmeside eller via appen ’Biblioteket’. I listen over dit mellemværende vil der være et link til betaling i ’Mit Betalingsoverblik’. 

Betaling via ’Mit Betalingsoverblik’ kræver, at du logger på med NemID/MitID. Du kan betale dit mellemværende med betalingskort, MobilePay eller indbetalingskort. Du kan tilmelde 'Mit Betalingsoverblik' til Betalingsservice.

Hvis du er fritaget for digital post, modtager du med posten en faktura med indbetalingskort, som kan betales, hvor du plejer at betale dine regninger.

Er du økonomisk ansvarlig for en person under 18 år, vil du modtage faktura på personens mellemværende med Vordingborg Bibliotekerne i din digitale postkasse.

Bemærk:

Der kan gå op til 72 timer, før din betaling kan ses registreret i Vordingborg Bibliotekernes system. Derfor vil du kunne opleve, at der stadig vises mellemværende på ’Min konto’, når du logger ind. På ’Mit Betalingsoverblik’ kan du altid se en opdateret status på dine betalinger.

Gebyrer tilskrives som biblioteksloven foreskriver:
Et låns låneperiode beregnes fra seneste udlån, fornyelse eller sat i bero-dato.
Det vil sige at lån med forskellig oprindelig udlånsdato, som er fornyet (eller sat i bero) på samme tidspunkt med samme nye afleveringsfrist, betragtes som havende samme udlånsperiode, og udløser derfor kun ét gebyr ved for sen aflevering.