Borgerrådgivning

Borgerrådgiveren er et gratis tilbud for alle borgere og virksomheder i kommunen

Borgerrådgiver Susan Hoff Iversen

Susan Hoff Iversen er Vordingborg Kommunes borgerrådgiver. Susans vigtigste funktion bliver at medvirke til at styrke dialogen mellem dig som borger og Vordingborg Kommune og bidrage til at sikre din retssikkerhed i forbindelse med kommunens sagsbehandling.

Det vil typisk kunne ske ved, at Susan fx vejleder om rettigheder, hjælper dig med at forstå afgørelser, breve mm. eller hjælper dig med at finde vej ind i organisationen. Susan Hoff Iversen har ingen bemyndigelse til at ændre på afgørelser, men kan alene guide i forhold til forståelsen af afgørelsen eller i forbindelse med udformning af en eventuel klage.

Alle borgere og virksomheder kan gratis benytte Susan Hoff som borgerrådgiver. Borgerrådgiveren er uvildig og uafhængig af kommunens myndighedsafdelinger og refererer direkte til kommunalbestyrelsen.

BORGERRÅDGIVEREN KAN HJÆLPE DIG MED FØLGENDE:

  • Borgerrådgiveren yder hjælp og vejledning
  • Du kan få hjælp til at forstå afgørelser/breve eller konsekvenserne af afgørelsen
  • Du kan få hjælp og vejledning til at finde og kontakte afdelinger m.fl. og medarbejdere i Vordingborg Kommune
  • Du kan få hjælp til, hvordan du skal klage over en afgørelse
  • Borgerrådgiveren kan også være mægler - og være med til at genskabe den gode dialog, hvis du oplever dig misforstået af din sagsbehandler/administrative myndighed
  • Du kan få vejledning i hvordan du kan klage over serviceoplevelsen i dit møde med kommunens medarbejdere.

BORGERRÅDGIVEREN KAN IKKE:

  • vurdere om din sag skulle have haft en anden afgørelse og kan ikke ændre på den afgørelse, som du har fået
  • være din bisidder eller partrepræsentant
  • skrive din klage for dig, men alene vejlede om, hvad du kan bruge af argumenter
  • behandle sager/afgørelser, som er mere end et år gamle
  • behandle klager over de politisk vedtagne serviceniveauer

Du kan gøre brug af Susan Hoff Iversen som borgerrådgiver på Præstø, Vordingborg og Møn Bibliotek

Præstø Bibliotek: 1. torsdag i måneden kl. 15-17 (første gang 9. juni)
 
Vordingborg Bibliotek: 2. torsdag måneden kl. 15-17 (første gang 9. maj)
Mødelokale i stuen v/børnebiblioteket
 
Møn Bibliotek: 4. torsdag i måneden kl. 15-17 (første gang 23. maj)
Salen på 1. sal
 
Det er åben rådgivning, hvilket betyder, at der kræves ingen tilmelding, man møder bare op.

Vil du i kontakt med borgerrådgiveren, kan du læse mere her.