""

Om dette arrangement

Tid
16:30 - 18:00
Pris
Gratis
Target
For voksne
Foredrag & debat

Samtalecafé: verdensmål i hverdagen

30.04.24
Vi stiller spørgsmålet: Hvad er fattigdom?

Verdensmålene består af 17 overordnende mål, som FNs medlemslande vedtog i 2015. Målene sætter retningen for at løse klodens største problemer inden år 2030. I Danmark skal vi især tænke bæredygtighed og klimaaftryk ind i hverdagen, hvilket de månedlige samtalecaféer sætter fokus på. En samtalecafé er et samlingspunkt for folk, der gerne vil snakke med hinanden på en ny måde. 

Efterhånden som samtalecaférækken er skredet frem, er der kommet en større og større erkendelse af, hvor tæt de forskellige mål hænger sammen. En af de grundlæggende emner, som man gang på gang vender tilbage til er "penge". Både som forudsætning og begrænsning. Derfor vil denne gang tage udgangspunkt i Verdensmål 1: "Afskaf fattigdom" og Verdensmål 10 "Mindre ulighed".

Steen Arnstrup, uddannet cand. scient. pol, vil bla. stille spørgsmålene: Hvad er fattigdom? Hvordan måles det? Og hvad kan vi gøre ved det? Som borgere, som stater og som internationale organisationer og institutioner.

 Nogen kommer måske også til at være så fræk at spørge: hvad kan egentlig bedst betale sig at gøre?

Hver samtalecafé har fokus på ét emne med ”verdensmål i hverdagen” som overskrift. Idéen er, at ansvaret for samtalecaféerne er brugerstyret, så emnet bliver udvalgt af borgerne. Hver gang bestræber vi os på at invitere en fagperson ind, som har viden inden for området og bidrager til at holde samtalen i gang mellem deltagerne. Hver gang vil dog slutte med spørgsmålet: Kan vi gøre noget ved det? Der er plads omkring bordet til alle, der er nysgerrige på andres holdninger og som gerne vil udfordres på egne.

Line Dahl Abildgaard er frivillig og er tovholder på samtalecaféerne, hvor alle kan byde ind med indhold. Kontakt gerne Line på tlf. 22928492 eller på mail line@privat.dk

Samtalecafeerne foregår sidste tirsdag i hver måned med et nyt tema hver gang. Alle er velkomne. Biblioteket serverer kaffe og te.