""

Om dette arrangement

Tid
(Hele dagen)
Pris
Gratis
Bibliotek
Target
For alle
Udstilling

Jørgen Tang Holbek udstiller på Møn

01.09.23 - 30.09.23
Farverig udstilling der fører en tilbage til modstandskampen under besættelsen

I perioden 1. - 30. september udstiller Jørgen Tang Holbek sine farverige malerier i Salen på Møn Bibliotek. 

Efter 35 år på Vesterbro i København flyttede han i 2015 til Gl. Lundby. I hans yngre dag, har Jørgen Tang Holbek bl.a. boet i mandekollektiv med Kurt Trampedach, samt lært bryggeriarbejderne på Tuborg at tegne og male og lave grafik. I 1964 kom han ind på Kunstakademiets Malerskole i første hug, og det åbnede en helt ny verden for ham, hvor han debuterede på Kunstners Efterårsudstilling med forside og det hele. Jørgen Tang Holbek har tidligere være politisk engageret, men det er han ikke mere. Nu er det politiske gledet mere i baggrunden når han maler - men holdninger har han stadig! 

Blandt nogle af Jørgen Tang Holbeks motiver finder du især to, der hylder modstandskampen mod tyskerne under 2. verdenskrig. Det ene motiv viser Istedgade på Vesterbro og har titlen August 1943, hvilket markerer 80-året for samarbejdspolitikkens sammenbrud.  Der er blodpletter på asfalten, danske modstandsflag, et afklædt menneske på jorden i forgrunden samt citatet 'Rejs jer, fordømte her på jorden'. I et andet maleri rykker han til Hvidstengruppen i Jylland - ud på landet. Et stor maleri med gravhøj og landskab, våbennedkastninger i faldskærm og citat fra en af  Kaj Munks salmer 'Velan! Så får du kæmpe og tro trods fald og brud.'. Flotte og tankevækkende malerier med et alvorligt udtryk, der minder os om, at man ikke må glemme tiden under den tyske besættelse. Jørgen Tang Holbek har senest i  2021 deltaget i en større udstilling i København ved 'trykkerbandens 50 års markering hos Clausens/Rathnovs kunsthandel.

Der afholdes fernisering fredag den 1/9 kl. 15-17 i Salen på Møn Bibliotek. Alle er velkommen!