""

Om dette arrangement

Tid
(Hele dagen)
Pris
Gratis
Bibliotek
Target
For voksne
Udstilling

Udstilling - kunsttryk

01.04.23 - 30.04.23
Kunsttryk, der bringer natur og eventyr ind i hjemmet

Kunster Leif Madsen har malet alle de originale oliemalerier bag de smukke reproduktioner, som hans datter Melie Liv udstiller på Præstø Bibliotek. Der er her tale om et ægte far-datter samarbejde.

Melie Liv står bag ’Kunst og Liv’, der producerer samt sælger reproduktionerne. En produktion, der er vokset ud af ønsket om at imødekomme de mange forespørgsler på reproduktioner af Leif Madsens smukke malerier.

Langt de fleste motiver er malet i Kragevig og omegn tæt på Præstø. Leif Madsen ønsker at skildre naturen, som den ser ud, og han maler realistiske billeder, der gengiver naturens storslåede skønhed i klare farver. Med en mærkbar fornemmelse for detaljer og for at skabe lys i billedet, træder små udsnit af naturen frem - en bøgeskov med et tæppe af anemoner, en kornmark eller frodige blomster, træer og buske af forskellig art.

Sideløbende har han leget med eventyret i sine oliemalerier og skabt nogle fantasifulde billeder, der leder tankerne hen på naturånder og alfer. De originale eventyrbilleder er ikke til salg, så motiverne fås kun som reproduktioner hos Kunst og Liv.

Oplev de smukke reproduktioner på Præstø Bibliotek i den selvbetjente åbningstid i hele april måned. Det er muligt at bestille de forskellige reproduktioner på nettet