Om dette arrangement
Forskningens døgn - livestreames hjemmefra: På jagt efter kæmpelyn fra den Internationale Rumstation
Den danske astronaut Andreas Mogensen kom som den første dansker ud i rummet i 2015. Hans opgave var bl.a. at studere og fotografere kæmpelyn og tordenskyer fra rummet.
Siden 2018 har forskere på DTU sammen med institutter i Norge og Spanien studeret data fra den danskbyggede ASIM-monitoren på ISS for at forstå de voldsomme afladningsprocessor, som opstår i atmosfæren der, hvor den grænser til rummet.
Leder af ASIM Science Data Centre Carol Anne Oxborrow vil fortælle om den danskledede rummissions opgave om at fotografere mystiske gammaglimt i atmosfæren samt voldsomme lyn.
Der fortælles bl.a. om de voldsomme afladningsprocesser, der opstår i atmosfæren – lige på grænset til rummet.
Foredraget foregår online og kan streames live hjemmefra via computer/tablet eller telefon. Inden foredraget vil et link blive fremsendt til den mailadresse, som man har oplyst ved tilmelding.