""
Ebook Central er ugens tip

Ugens tip: Ebook Central

23.07.21
Vidste du, at Vordingborg bibliotekerne har adgang til over 40.000 udenlandske fagbøger?

Prøv Ebook Central– den ligger sammen med mange andre gode tilbud i eBiblioteket på vores hjemmeside.
Du har også adgang til basen hjemmefra, og du bruger bare dit almindelige bibliotekslogin. På Ebook Central finder du en masse primært engelske fagbøger indenfor utallige emner. Det er en guldgrube af litteratur for især de studerende. Her er der direkte adgang til et bredt udvalg af e-bøger, hvor det kan være besværligt eller ligefrem umuligt at få fat i den fysiske bog

Titlerne kan læses umiddelbart på skærmen, men du skal oprette en særlig konto for at downloade hele bogen eller dele af den. I et vist omfang er det også muligt at printe. Din egen side hedder ”Bookshelf” – altså brugerens egen bogreol. Her ligger dine lån, links til udvalgte kapitler i bøgerne, noter og hvad du ellers ønsker at gemme.
Synes, du, det lyder indviklet, ligger der små videoer, der viser, hvordan det virker.

God fornøjelse.

Gik du glip af sidste uges tip, kan du læse om det her eReolen Go!