Masterfile-premier
""

Ugens tip MasterFile Premier

28.04.21
Hvis du mangler viden på et højt fagligt niveau, f.eks. hvis du er studerende eller har svært ved at finde nok litteratur på dansk om et bestemt emne, så giver biblioteket adgang til MasterFile Premier – en engelsksproget database med artikler indenfor stort set alle emner.

MasterFile Premier er en engelsksproget artikeldatabase med tekster fra tusindvis af aviser, tidsskrifter, magasiner, opslagsværker og biografier, og her findes viden og information om næsten alle emneområder lige fra heste til neurokemi. Der er artikler fra populære tidsskrifter som Time, Newsweek, National Geographic og Rolling Stone men også mere videnskabelige tidsskrifter som f.eks. The Lancet.

Mange af artiklerne findes i fuldtekst, og basen rummer også ebøger, rejseguides, kort og billeder, som gerne på benyttes til private formål. MasterFile Premier er god at bruge fra 9. klasse og op til universitetsniveau og rummer bl.a. anmeldelser af film og litteratur.

I MasterFile Premier kan man søge på emneord eller på alle ord i teksten, og med ’Advanced Search’ kan søgningen indsnævres til f.eks. en bestemt publikationsdato eller dokumenttype.

Man kan oprette en bruger og en personlige folder under ’Sign in’, hvor artiklerne kan gemmes og derefter læses på telefon eller tablet.

Se mere om MasterFile Premier i videoen på eKurser.nu:
https://www.youtube.com/watch?v=zyOS0LqXeAA