Verdensbiblioteket

25.04.17
På Verdensbiblioteket finder du kultur fra store dele af verden bl.a. Østeuropa, Mellemøsten eller Indien. Her er ubegrænset streaming af film og musik, og du kan også finde en stor samling bøger, du kan låne på biblioteket.

verdensbiblioteket kan du streame alle film og lytte til al musik på Verdensbiblioteket - der er ingen begrænsninger for, hvor meget du må afspille på sitet. Alle, som bor i Danmark, har adgang til Verdensbiblioteket.

For at få adgang, skal du logge ind ved hjælp af Nem-ID eller bibliotekslogin. Bibliotekslogin er dit CPR-nummer og den kode, som du bruger, når du låner bøger på et bibliotek i Danmark. 

Verdensbiblioteket drives af Det Kgl. Biblioteks Bibliotekscenter for Integration. Det Kgl. Biblioteker understøtter folkebibliotekernes betjening af sproglige minoriteter, og i den forbindelse driver vi Verdensbiblioteket. Med andre ord, er Verdensbibliotekets formål at stille bøger, musik og film til rådighed for sproglige minoriteter.  Verdensbiblioteket køber film, bøger og musik på mere end 10 forskellige sprog, og det gør vi for at flest mulige sproglige minoriteter kan få gavn af Verdensbiblioteket. 

Har du spørgsmål eller kommentarer til Verdensbibliotekets redaktion, kan du kontakte os på redaktionen@verdensbiblioteket.dk