Forlagets beskrivelse af: Spejl af Klaus Rifbjerg

Jeg-fortælleren i Klaus Rifbjergs roman er på ferie i Francos Spanien med sin kone og tre børn. Han sidder udenfor i solen og døser, mens familien er på indkøb. Pludselig ser han en gammel mand komme gående, en mand, der i den grad ligner hans afdøde far - og også er det! Det forhindrer ikke, at de to tager på biltur sammen rundt i Spanien.