Lektørudtalelse

Forfatter: Torben Bråe Olesen

Kort om bogen

Bog om fire af Lego Ninjago-ninjaerne, der leder efter deres 5. kammerat, Zane. For fans af universet, især drenge på 10-12 år, som måske skal have lidt hjælp til at læse

Beskrivelse

Zane er måske alligevel ikke død i opgøret med den onde Overlord, som Ninjago-ninjaerne Kai, Cole, Jay og Lloyd ellers troede. De fire ninjaer inviteres af mester Chen til Elementernes Turnering på hans private ø. De finder ved den lejlighed tydelige spor der tyder på, at Chen er involveret i Zanes forsvinden, og at turneringen er en fælde. De tager derfor afsted sammen med Mester Garmadon til øen og opgøret. Der er spørgsmål undervejs i bogen og tilsidst en quiz samt løsninger bagest til det hele i bogen

Vurdering

Der er meget action i bogen, og en del inspiration til leg med dette Lego-univers. Bogen er især for fans af Ninjago, for den forstås og bruges nok bedst af de børn, som kender Ninjago-universet og figurerne godt i forvejen. Der er mange farvebilleder med Lego-figurerne. Bogens slutning lægger op til en fortsættelse

Andre bøger om samme emne

Der findes også bog med andet Lego-univers lidt i samme stil: LEGO legends of Chima - bogen om CHI, og Ninjago-universet findes bl.a. også beskrevet Den store bog om LEGO Ninjago - masters of spinjitzu, som er for børn fra 10 år