Ugens anmelder er Nullo Facchini

På egnsteatret Cantabile 2 arbejder vi i øjeblikket på at skabe en forestilling, som kommer til at hedde Re(w)Rite! Det bliver en slags iscenesat, men ikke fiktivt tempelrum, et rituelt rum for samling, introspektion og forbindelse. I dette tempel vil vores performere guide mange forskellige rituelle forløb – ikke antikke religiøse ritualer, men ritualer for vores nutid og vores dagligdag.

For nogle måneder siden, da jeg søgte efter inspiration til forestillingen, ringede jeg til en god veninde, der arbejder som litteraturformidler, for at høre, om hun kunne anbefale gode skønlitterære værker, som omhandler ritualer. Hun var ikke i tvivl: Jeg skulle læse Yoko Onos to værker Grapefrugt (1965) og Agern (2013).

Grapefrugt har jeg kun fundet, og nydt, på engelsk, så her vil jeg fokusere på Agern.

I Agern, beskriver Yoko Ono en række mulige indre ritualer, nogle i form af tankeeksperimenter, andre næsten som egentlige åndelige øvelser. Og hun guider læseren til vidunderlige meditative oplevelser, gåture gennem byen eller i naturen, tankespind og nærende nye måder at tænke på vores eksistens på.

I virkeligheden har Yoko Ono aldrig defineret sig selv som forfatter, hun er jo primært en visuel kunstner, og Agern er faktisk født som en bivirkning af et web-event, som hun holdt i 90’erne i New York, og som kun i anden omgang blev omstruktureret og udgivet i bogform.

Hver gang vi ikke siger,

Hvad vi ville have sagt,

Dør vi.

Lav en liste over hvor mange gange

Du døde i den her uge.

Det at dø er en nødvendig handling

For at leve.

Lige som det at indånde,

Er nødvendig for at kunne udånde.

Ved bogens lancering sagde Yoko Ono, at internettets hurtig-læsnings format var ved at frarøve os evnen til at koncentrere os længere tid ad gangen. Måske derfor er mange af digtene i Agern korte, nogle endda ultrakorte. Men det er måske forkert overhovedet at omtale dem som digte.

De kan bedst beskrives som en række instrukser for at observere virkeligheden mere nuanceret, eller fra andre vinkler end de vante. Det er invitationer til at slippe fantasien løs, til ikke at tage os selv alt for alvorligt, til at lade os inspirere af naturen i vores forhold til hinanden. Og imellem siderne har Yoko Ono tegnet nogle af sine skønne naturinspirerede punkttegninger, som hun kalder dem. Altså tegnet ved at lave hver eneste lille punkt en ad gangen på papiret.

Skriv alle de ting ned som du vil gøre.

Bed andre om at gøre dem.

Og kom videre.

Bliv ved med at danse.

Agern har givet mig lyst til yderligere introspektion, det har givet mig andre briller at se naturen og byen med, og det har vækket nye tanker i mig omkring de mennesker, jeg holder af.

Det har peget mig henimod ting, som jeg sjældent giver mig selv tid til.

Alene af den grund… en ualmindeligt læseværdigt lille sandhedsbog!

Nullo Facchini er kunstnerisk leder og instruktør på Cantabile 2

Læs sidste uges anmeldelse af bibliotekar Nina Vestergaard