Logo for Bibliotek.dk
Bibliotek.dk

Ugens tip: Bibliotek.dk

11.09.21
Skulle du være så uheldig, ikke at kunne finde lige netop det du mangler hos Vordingborg Bibliotekerne – så fortvivl ej!

Vi har i Danmark det mest velfungerende samarbejde biblioteker imellem.

Du har som låner på Vordingborg Bibliotekerne mulighed for at låne materialer fra næsten alle biblioteker i Danmark, herunder folkebiblioteker, fagbiblioteker og forskningsbiblioteker.

Din adgang dertil hedder Bibliotek.dk!

Bibliotek.dk er en fælles database for alle materialer på de danske biblioteker. Her kan du finde og bestille bøger, tidsskrifter, musik, artikler m.m. og vælge at afhente det på Vordingborg Bibliotekerne.

Du kan med fordel oprette dig som bruger på Bibliotek.dk og vælge en af  Vordingborg Bibliotekernes filialer som favoritbibliotek. Når du er oprettet som bruger og logget ind kan du:

Hente avisartikler fra Infomedia i fuld tekst

Få artikler fra Digital Artikelservice leveret digitalt eller printet.

Se din samlede lånerstatus, fx hvis du er låner på flere biblioteker end Vordingborg Bibliotekerne.

Gemme dine vigtige søgninger.

Finde en masse inspiration til læsning.

Bibliotek.dk er uundværlig for dig, der studerer, forsker eller har en interesse, der går lidt ud over det sædvanlige eller bare har været igennem dit lokalbiblioteks samling! Læs mere her bibliotek.dk

Gik du glip af sidste uges tip, kan du læse det her gale in context: science