Foto af Jens Vilstrup: Nicolas Tobias Følsgard
Foto af Jens Vilstrup: Nicolas Tobias Følsgard

Ugens Anmelder er Jette Mehlsen

05.07.23
Anmeldelse af Lalandia af Jens Vilstrup

Tom flytter med sine forældre fra Greve til en forfalden landejendom ved Nysted på Lolland. Toms far har fået arbejde som bibliotekar i Nysted og moren vil forsøge at leve af at være keramiker. 

Det er en virkelig dum beslutning!


For at få økonomien til at hænge sammen får familien en plejebarn Nick, der er tvangsfjernet fra sin mor. Tom og Nick er hinanden diametrale modsætninger. Tom er stor og godmodig, Nick er adræt og fingernem. De 2 drenge udvikler en slags solidaritet, hvor modsætningen til lokalsamfundet binder dem sammen.

I skolen er den sociale hakkeorden hård og Tom og Nick ligger nederst! Og de bliver mobbet! Mobningerne og magtdemonstrationerne bliver mere og mere grove og kulminerer til slut i en voldsom ulykke i Lalandia.

Tom er fortælleren, og det er en meget fin psykologisk beskrivelsen af forældrene. Deres naive drøm om det gode liv på Lolland, og deres manglende evner og overskud til at få det hele til at fungere. De bliver skildret med en blanding af skam og stolthed, som er meget livagtig.

En del af romanen er henlagt til Thailand. Det er en ganske forfærdelig skildring af sexturisme og undertrykkelse!

Det er en rørende, rystende og meget velskrevet samfundskritisk roman. Romanen har gjort et stort indtryk på mig. I forhold til ondskab mellem børn / unge minder den mig om Zappa af Bjarne Reuter!

I beskrivelsen af Underdanmark minder Jens Vilstrup om Thomas Korsgaard og Peder Frederik Jensen.

Jens Vilstrup er født i 1964. Han er uddannet journalist og har skrevet for flere af de største danske dagblade samt blandt andet været redaktør for mandemagasinet Euroman. Han har skrevet flere romaner om mænd i krise.

Jette er Bibliotekar og vores systemadministrator. Du træffer hende oftest på Vordingborg Bibliotek.

Du kan også blive ugens anmelder: skriv til biblioteket@vordingborg.dk, hvis du vil høre mere.

Gik du glip af sidste uges anmeldelse, kan du læse den HER

Materialer