Ugens Anmelder er Merete Stockfleth

13.03.24
"Zulejkha åbner øjnene" af Guzelʹ Jachina


Romanen tager en med tilbage til årene omkring 1930 i Sovjetunionen, hvor Stalin gennemførte tvangskollektivisering af landbruget.

Vi følger den muslimske taterkvinde Zulejkha, som bor på landet i området omkring Kazan i Rusland. Hun er gift med en voldelig mand og med en heks af en svigermor, er hendes liv præget af hårdt arbejde og undertrykkelse, samt af at hun har mistet fire børn. 

Men da deres gård under tvangskollektiviseringen bliver beslaglagt og manden dræbt af kommunisterne, bliver den gravide Zulejkha deporteret til Gulag-lejrene i Sibirien.

Sammen med andre deporterede skal hun bygge en arbejdslejr op fra bunden. I lejren formår de at skabe en form for dagligdag og vise og tage hensyn til hinanden og endda kærligheden viser sig.    
                                                                                                     
Romanen giver et godt indblik i tatarernes levevis, før de blev knust af Stalins udrensninger og undertrykkelser, hvor sagesløse borgere pludselig bliver betragtet som folkefjender, og menneskeliv ikke regnes for noget.

Man forstår godt, at den russiske forfatter Guzel' Jachinas debutroman, 'Zulejkha åbner øjnene', er blevet en international bestseller.

Den er spændende, barsk, relevant og en øjenåbner men også en roman om håb og kærlighed midt i alt det hårde.

Fik du ikke læst Jettes anmeldelse i sidste uge, så kan du fange den HER

Har du også lyst til at anmelde et værk, så skriv til bibliotekerne@vordingborg.dk

Materialer