Ugens Anmelder er Mette Storm

16.08.23
Anmeldelse af eReolen Global – danske magasiner

Jeg har nok nævnt det før, men har du hørt det? 

Til dig, der savner et ugeblad at læse i eller som søger et lækkert månedsmagasin til inspiration, har dit lokalebibliotek alletiders tilbud!
Et tilbud du kan nyde på din telefon, pc, Ipad eller anden tablet. 

Det er ærgerligt at vide, at mange ikke kender til eReolen Global, når der ligger en masse spændende blade frit tilgængeligt. 

Jeg har i denne anmeldelse valgt at linke til den side, der i oversigt viser de danske titler (Husk at logge dig ind).
Der ligger pt 21 – heriblandt ’Vi Unge’, der for nylig ophørte med at udkomme i papirform. 
Så har du en ung teenager hjemme, der kunne bruge lidt læsestof – SÅ ER DET HER! 

Selv læser jeg ikke så ofte ugeblade og månedsmagasiner, men det er rart indimellem, at lade sig opsluge af gode artikler, der berører alle livets aspekter i ugeblade som ’Søndag’ og ’Familie Journal’. 
Lade sig inspirere til lækker mad på bordet i ’Mad’, ’Spis Bedre’ og ’Mad & Bolig’.
Blive ”modeekspert” ved hjælp af ’Elle’ og ’Femina’.
Det er også fedt at spotte trends og gode ideer i magasiner som ’Isabellas’, ’Jeanne D’Arc Living’ og ’Maker’.

eReolen Global er alletiders tilbud til dig, der er borger i Vordingborg Kommune. 

Sidste nye blad er altid tilgængeligt og der er ingen begrænsning på antal af udlån.
Bruger du din telefon eller tablet, så skal du hente app’en ”Libby, by OverDrive” – så er du godt kørende.

Derudover skal du selvfølgelig være låner på Vordingborg Bibliotekerne og bosat i Vordingborg Kommune.

Rigtig god fornøjelse 

Mette er Bibliotekar og træffes oftest på Vordingborg Bibliotek og på Vordingborg Gymnasium & HF

Vil du se de 21 danske magasiner, kan de ses HER

 

Gik du glip af sidste uges anmeldelse kan du læse den HER