Ugens Anmelder Pernille Vangaa Knudsen

03.01.24
Sol over indre by – og historien om en ilder Børnebibliotekar Pernille Vangaa Knudsen har anmeldt den strålende børnebog!

Det her er en billedbog, man bare bliver glad af at læse – og vi på biblioteket glæder os helt vildt til, at forfatteren til bogen, Sophie Souid, gæster Vordingborg Bibliotek.

Det sker lørdag d. 20/4 kl. 10.30-11.30. Hold øje med hjemmesiden - og sikr dig en billet. 

I billedbogen ”Sol over indre by – og historien om en ilder” følger vi Sol, som bor i en lejlighed i København med sin mor. Sol kender ikke sin far, for hun er et donor-barn, har hendes mor fortalt. 

Sol vil rigtig gerne have et kæledyr, og hvis hun helt selv skal vælge, så skal det være en hund. Det kan hun dog godt glemme alt om, siger hendes mor, for de må slet ikke have husdyr i lejligheden.

Husdyr, tænker Sol – hun vil ikke have et husdyr. Hun vil have et kæledyr, og det er da noget helt andet. Det mener mor dog ikke. 

Man kan måske låne sig til en hund, som man kan komme til at glemme at aflevere tilbage, tænker Sol.

Hun finder frem til en mand, der har et kæledyr, der skal luftes. Det viser sig dog ikke at være en hund, han har, men en ilder! Og det bliver ikke en nem opgave for Sol at tage sig af den. 

Sol finder ud af, at det ikke er helt nemt at passe på et kæledyr, så måske er det alligevel ikke så god en idé at få et kæledyr selv.  

Det er en sjov og skøn historie, med et emne som mange børn kan nikke genkendende til. Hovedpersonen Sol er helt sin egen – og tilføjer masser af humor og charme til historien. Billederne i bogen er så fine og sjove, og de er rigtig gode at gå på opdagelse i. De gemmer på små fortællinger i sig selv, hvis du kigger godt efter.  


 

Nu kan jeg slet ikke vente på, at vi får besøg af forfatteren Sophie Souid til januar. Hun vil læse op af bogen til besøget og Emilia Rubæk vil live-tegne til højtlæsningen. Foredraget vil bl.a. handle om natur og dyreliv i byen, og Sophie Souid vil tale med børnene om kæledyr. 

Du kan læse mere om arrangementet HER

Pernille er børnebibliotekar på Vordingborg Bibliotekerne og træffes oftest på Præstø og Vordingborg Bibliotek, når hun ikke er ude og snakke med forældre og fagfolk om dialogisk læsning og spændende litteratur for børn. 

 

Fik du ikke læst sidste uges anmeldelse af Jette Mehlsen, så kan den læses HER

Og har du selv lyst til at blive Ugens Anmelder så skriv til bibliotekerne@vordingborg.dk

Materialer