Maleri af Esben Eriksen: De lyse nætter
Kunstudstilling kan ses fra 14.juni – 21. juli i Kulturarkaden

Om dette arrangement

Tid
(Hele dagen)
Pris
Gratis
Target
For alle
Udstilling

Kunstudstilling med Landmalerne

14.06.19 - 21.07.19
Kunstudstilling med malerier af naturen, som den sanses

Kunstnergruppen Landmalerne består af Hans Peter Hansen, Peter Bork-Johansen, Mogens Sjøgård, Esben Eriksen, Jørgen Hinke, Keld Nielsen, Kurt Servé, Kirsten Muchitsch Hesselager og Ole Vedby Jørgensen. Landmalerne er en kunstnergruppe bestående af fynske malere, som på vidt forskellige måder forholder sig til naturen og landskabet  i deres kunstneriske udtryk.

Titlen leder på mange måder tankerne hen på gruppen af fynske kunstnere fra begyndelsen af 1900-tallet, som i kunsthistorisk sammenhængen oftest omtales som ”fynboerne”. En af dem var maleren Fritz Syberg, som i denne sammenhæng har givet navn til betegnelsen ”Sybergland”.

Det fortælles, at for omkring 100 siden fulgte digteren Otto Gelsted med Fritz Syberg op på den lille gravhøj øverst oppe på Kærby Bakke, hvor der er et udsyn på 360 grader og det var det område som Otto Gelsted kaldte for ”Sybergland”. Fritz Syberg (1862 – 1939) boede og hentede mange af sine motiver i de omliggende Svanninge Bakker. Landmalerne har i nogle af deres værker givet en nutidig tolkning af det landskab, som inspirerede Fritz Syberg. Det er faktisk muligt at genkende nogle af motiverne og lokaliteterne og her set med andre øjne og malet med andre penselstrøg. De maler ikke naturen, som den ser ud, men formidler sanseindtryk fra besøg derude, når de på alle årstider og i al slags vejr  maler de stemninger i naturen, som man ikke rigtig har ord for. Det er måske også derfor, at landskabsmaleriet kan være populært i en tid, hvor indtryk kan fastholdes på mange andre forskellige teknologiske måder end at drage ud i naturen med staffeli, lærred, papir og blyant.

I disse tider, hvor klimaforandringer er noget de fleste er meget optaget af, kan en udstilling som denne være en påmindelse om, hvad vi har – og hvad vi er ved at ødelægge. Udstillingen viser ikke kun motiver fra ”Sybergland”, men også motiver, som de forskellige medlemmer af gruppen har hentet på rejser til  Færøerne; Lofoten. Det kan også være motiver, som er hentet tæt på deres bolig. Rapsmarker;  Majhøst; Mark med snerester; Skovkant under skyet himmel; Sommerlandskab, Nekselø; Lav sol, Fyns Hoved; Sommerskov; Damsbo skov;  eng ved Damsbo Strand; Aftenlys;Tåge-dis;Regntunge trækroner;Spejlinger.

Fernisering fredag d. 14. juni kl. 16.